Briller A-Z

Acetat (ace)

Acetat er et naturligt og allergivenligt materiale, som vi anvender i udarbejdelsen af læsebriller. Materialet kaldes plastikkens kaviar og er meget populært, da det giver muligheder for at skabe nogle karakteristiske briller med dybe farver og flotte designs.


De fleste læsebriller og solbriller med styrke i vores sortiment er produceret i acetat. Vi vil faktisk gå så langt som at kalde det vores signatur briller, da det blandt andet var de stilede briller i det lækre materiale, der for alvor fik os i gang med ambitionen om at hæve standarden for læsebriller i Danmark.


Billige læsebriller

Læsebriller kan efterhånden købes mange steder. En stor del af brillerne handles på tankstationer, apoteker og supermarkeder. Desværre er der ofte en sammenhæng mellem pris og kvalitet, hvilket i særdeleshed opleves i butikker, der ikke ligefrem er specialiserede indenfor denne branche.


Vi har en brændende ambition om at hæve kvaliteten markant, ved at lave en digital forretning med speciale inden for læsebriller, i et håb om at du både kan se godt og se godt ud - uden at det behøver at være dyrt.


Bredde læsebriller

Mennesker er forskellige og derfor kommer vores hoveder og ansigter også i mange forskellige faconer. Det stiller selvfølgelig krav til at brillerne også er forskellige. Udover at stort set alle briller i vores sortiment er udstyret med flexstænger, så de tilpasser sig hovedets størrelse, har vi designet nogle modeller, der er ekstra brede.


Hvis du er i tvivl om hvilke briller der passer dit hovedform eller din personlige stil kan du prøve vores guide her: https://www.luxreaders.dk/advancesearch


Brudstyrke

Brudstyrke er et udtryk for brilleglasset evne til at modstå hverdagens ridser og skrammer. Brudstyrken varierer alt efter hvilken type brilleglas, der er anvendt og kan øges markant ved at hærde brilleglasset.


Cellulose acetat

Læs også om acetat. Materialet anvendes i en række af vores briller, da det er et fantastisk materiale at designe briller i. Materialet er naturligt og allergivenligt og giver mulighed for nogle fede designs med dybe farvekontraster og flotte strukturer.


Enkeltstyrkeglas

Enkeltstyrkeglas er glas hvor der er samme styrke i hele glasset. Der er tale om enkeltstyrkeglas i alle de briller vi har i sortimentet. Denne type briller bærer også navnet færdigbriller, da de, som navnet angiver, er producerede forud for købet.


Filt Etui

Et brilleetui bruges til at opbevare briller i. Når du køber dine briller hos os medfølger et gratis filt etui pr. brille i forsendelsen, hvad enten du køber læsebriller eller solbriller med styrke.


Fit

Det er selvfølge vigtig at brillerne sidder præcis som de skal. Hvis du er i tvivl har vi lavet en lille guide til hvordan du selv kan vurdere det:


  • Pupillerne skal sidde i nærheden af midten af brilleglasset.

  • Øjenbrynene skal ikke sidde indenfor brilleglassene

  • Brillerne skal ikke falde ned på næsetippen.

  • Når du smiler skal kinderne ikke flytte brillerne op.


Flexstænger

Flexstænger er fleksible brillestænger, der tilpasser sig hovedets størrelse. Dette gør det langt mere behageligt at have brillerne på og øger chancen for at du kan passe brillerne.


Fri retur

Fri retur giver dig mulighed for at prøve brillerne derhjemme. Se om de er noget for dig og matcher dit ansigt og personlige stil. Helt konkret betyder det, at når du køber briller hos os har du mulighed for at frit at returnere dem, hvis de, mod forventning, ikke lige er sagen. Der er nemlig vedlagt en returseddel i kassen, som du blot påføre pakken inden du sender den retur. Dette gør beslutningen om at købe læsebriller og solbriller med styrke på nettet nemmere.


Guide til køb af briller

Det kan være svært at købe briller online, da man gerne vil sikre at de både passer og klæder én. Derfor har vi lavet en styleguide, der hurtigt giver et overblik over hvilke briller, der passer dit hovedstørrelse og personlige i stil. Det tager kun et minut at bruge guiden. Du kan prøve den her.


Letvægtsglas

Letvægtsglas er, som ordet angivet, lette glas. Tidligere var letvægtsglas tykkere end almindelige brilleglas, men i dag har moderne produktionsteknologier gjort at de ofte er tyndere. Glasset har den åbenlyse fordel at de er lette og dermed ekstra komfortable at bære. En anden fordel ved letvægtsglas er at de har en høj brudsikkerhed og ikke splintrer.


Glassene ridset lettere end mineralglas, men er der tale om hærdede letvægtsglas opnår de cirka 80% af mineralglas’ brudstryke.


Minus styrke

Briller med minus styrke er produceret til nærsynede. Jo højere tal desto mere styrke er der i brillerne, hvilket vil sige at briller med minusstyrke -3.0 har højere styrke i brilleglasset end briller med minusstyrke -2.0.


Jo højere styrke du har i brilleglasset desto mere kurver glasset. Dette har en betydning ift. hvilket stel du kan vælge, men dette har vores erfarne optikere vurderet forud for produktionen af de færdige briller.


Nærsynethed

Nærsynethed betyder, som  at du kan se genstande, som er lige foran dig helt tydeligt. Jo længere væk genstanden er, desto mere uskarp vil den se ud til at være. Det opleves lidt som når man indstiller linsen på et kamera.


Smalle læsebriller

Alle mennesker er forskellige. Derfor kommer vores hoveder og ansigter naturligvis i forskellige størrelser, hvilket naturligvis stiller forskellige krav til brillerne. Udover at alle briller i sortimentet er udstyret med flexstænger, så de tilpasser sig hovedets størrelse har vi udviklet nogle smalle briller. Du kan se en oversigt over alle de smalle briller ved at tage vores styleguide, hvor vi assistere med at finde de briller, der passer til dit ansigtsform og personlige stil.


Runde læsebriller

Holger har vidst det længe! De runde læsebriller har været moderne i årevis og er kommet for at blive. Vi sørger for altid at have et varieret udvalg af runde briller, så der er lidt for enhver smag. Både når det kommer til farver og materialer.


Skildpadde

Skildpadde, turtle eller tortoise briller. Kært barn har mange navne. Vores turtle kollektion er blandt de mest populære briller i sortimentet, da der er tale om en alsidig og stilfuld klassiker, der kan styles til alle lejligheder til både kvinder og mænd.


Kollektionen af turtle læsebriller kommer i flere forskellige nuancer. Vi har både light turtle og dark turtle, der begge er flotte i farverne og dybe i mønstrene, men fremstår meget forskellige.


Vores turtle læsebriller rammer også trenden for retro briller, hvor de lettere runde briller især er populære blandt de kvinder og mænd, der søger nogle vintage inspirerede læsebriller i høj kvalitet.


Skærmbriller

Skærmbriller er en betegnelse for briller, der er udviklet til at give de bedste arbejdsforhold, når du arbejder foran skærmen. Brillerne er nøje afmålt i forhold til afstanden til skærmen, hvilket adskiller dem fra almindelige briller, kontaktlinser og læsebriller, der derfor ikke fungerer optimalt til skærmbrug.


Mange anvender dog almindelige læsebriller, når de sidder foran computerskærmen, men selvom de kan afhjælpe udfordringen med at læse hvad der står på skærmen, kan de ikke kategoriseres som rigtige skærmbriller.


Solbriller med styrke

Solbriller med styrke fungerer som helt almindelige læsebriller - blot med tonet glas. De er guld værd, når du er på ferie i solen og gerne vil læse en god bog eller se hvad der står på menukortet.


Det er ikke alle der kender til løsningen, hvor det almindelige brilleglas er tonet og UV-beskyttende, så derfor ser man mange med to briller i håret. Hvis du møder én af dem på din vej, så spred endelig budskabet.


Sådan!

Følelsen når du afhenter brillerne i postkassen, i den lokale pakkeshop eller får dem leveret i døren. Du har nemlig endelig fundet en leverandør af læsebriller, der ser flotte ud, føles rigtige at have på og ikke koster en bondegård. Brillerne fra tankstationen er fortid og selv det med småt står skarpere end nogensinde.



Tankbriller

Udtryk for grimme og billige læsebriller, der er producerede i billige materialer og typisk handles på en tankstation eller i supermarkeder. Købet er som regel impulsivt selvom det indtræder flere år efter at forbrugeren burde have erhvervet sig et par ordentlige læsebriller.


Man bilder sig ind at der er tale om midlertidige briller, men inden man ser sig om har man set kikset ud i årevis.



7 år

Estimat på hvor mange år der går fra at behovet for læsebriller opstår, til at mænd får taget sig sammen og købt et par læsebriller. Mellemtiden går med en manglende erkendelse af problemet, brug af teleskoparme samt lån af hustruens briller. For nogle bliver den hurtige løsning fra tanken mere permanent end planlagt. Det vil vi rigtig gerne lave om på. Derfor arbejder vi på at nedbryde de barrierer, der er for at foretage købet og har ambitioner om at kunne foretage en synstest digitalt og give mulighed for at prøve brillerne virtuelt.